Og så lige grøn...
Men når jeg nu åbner den gamle, heltistykkerelskede bog kan jeg se, at hun har et venligt glimt i øjnene, har et svagt punkt for Per og Lotte, OG redder en lille forladt kattekilling ned fra et høloft i et århundrede hvor pæne damer ellers absolut ikke klatrede på stiger.
Det kunne hverken Tante Lilla eller Tante Brun have gjort.
Det er okay, Tante Grøn! Jeg vil gerne dele min farve med dig. Og vedkende mig, at jeg nok altid har identificeret mig mest med dig, hvad enten jeg ville eller ej.
Denne Tante Grøn har lavet sig en halskæde. Af bomuldssnøre og glasperler:
Enderne med glashjerterne er lavet ved at sætte glashjerterne på perlestave, en lille rocaillesperle er sat over hvert hjerte for at skjule perlestaven og et øje er formet med perlestaven, hvor bomuldstråden er bundet fast. Knuden er skjult af de lysgrønne perler.
Hver perle på snoren er holdt på plads med enkle knuder på hver side af perlen.
Den færdige længde er ca. 150 cm i alt, men der går en del snor til knuder, så sæt en del mere snor af.
