Si loin, si proche

Den eneste ene

eller

Ensomhed

?

Efteråret i en nøddeskal

Jeg gik en tur i skoven i dag. Jeg har sjældent set noget så smukt. Ikke fordi jeg tror skoven var smukkere i dag end på enhver anden efterårsdag. Men fordi jeg oplevede at bare se. Se, og intet andet.

Jeg tror det er det, der hedder bevidst nærvær. 

Efteråret. Det er lissom naturens mellem klokken 3 og 5 om eftermiddagen. Vi puster ud, mærker at vi nu kan hvile, trække os ind i os selv, være sammen med dem vi holder af og bare være til. Være nærværende. 

Og så tænker jeg, at sådan må det være at blive ældre. At modnes. Og så glæder jeg mig over, at jeg er på vej dertil.



* 

At flyve som et forårsfrø

For sommerblomst at blive

Er kun at visne for at dø

Kan ingen frugt du give

Hvis modenhedens milde magt

Af livet selv du lærte

Da slår bag falmet rosendragt

Dit røde hybenhjerte

*