Se dét var en nyttig julegave

En tilbagevendende fornøjelse ved at være privatansat er den årlige julegave fra chefen. Det har været meget forskelligt gennem tiden, og i år var det en kurv med blandet godt fra Detaljen i Vejle. En fin kurv med fokus på det sorte og røde, lakrids, mørk øl osv. Meget lækkert altsammen. Men jeg havde det som mine egne unger til deres første jul: Det var indpakningen der var det sjoveste!

Blandt de fine æsker og flasker stod nemlig denne papirspose i Nepalesisk, håndlavet, bæredygtigt papir med lange fine hanke af grå, hvide og sorte filtkugler:

Bæredygtig bærepose

Tænk, at få sådan en håndfuld filtkugler forærende. 1-2-3 så har man et armbånd, og 1-2-3-4-5-6... med lidt ihærdighed og et par ommere kan man også få en ring:

Armbånd og fingerring med og af filtkugler

Armbåndet er lavet ved at træde kuglerne på en elastik, tilføjet et par mellemled med "krystaller". Ringen er lavet på basis af en grundring fra Panduro Hobby, filtkuglerne trædes på en tintråd sammen med et par små facetslebne sorte perler (en mellem hver filtkugle og en i midten) og det hele vikles fast omkring grundringen.

Det vil passe fint sammen med min nye elefandisse.
Senere er også en filtkugle-halskæde kommet til, lavet af resten af posens filtkugler.

Si loin, si proche

Den eneste ene

eller

Ensomhed

?

Æres den, som æres bør...

Se, egentlig er jeg slet ikke den rigtige Fru Skjoldborg. Den rigtige Fru Skjoldborg, det var min farmor. Et intelligent, rummeligt og dannet menneske med en sikker smag for de ting hun omgav sig med. En smag der var ren og klar og uden dikkedarer, oftest indeholdende blåtoner, turkis og en varm rosa.

Jeg hører nok til de relativt sjældne, der har haft fornøjelsen af i høj grad at dele smag med min farmor, og det er som om det rene, det blå og det turkise løber videre igennem Skjoldborg-familien, og blandt andet ud igennem mine hænder og ind i mine smykker - kan jeg lide at tænke...

Armbåndet her, i den kølige dybblå farve, afbrudt af den rene hvide med de små, blå blomster sender tankerne hen til en stille eftermiddag i farmors stue. Til det musselmalede testel. Til ro. Til støvkornenes dans i solstriben. Det gamle bornholmerur tikker støt og roligt. Ingen hast. Her vil man gerne blive og tale med et nærværende menneske.