Halskæde af filtkugler

Så kom inspirationen endelig, og filtkuglearmbåndet og filtkuglefingerringen har fået en opfølger. Inspirationen er en halskæde på en gine i vinduet af butikken lige overfor kontoret.


Halskæde af filtkugler

 Egentlig skulle den tynde del af halskæden have fyldt halvdelen af kæden, men jeg havde ikke små perler nok, og så blev det sådan her i stedet.

Nu vil tid og brug vise, om jeg bliver tilfreds med det mindre stykke perler, eller om jeg må ud og anskaffe flere småperler for at lave det om. Jeg håber selvfølgelig det første.

Detalje af filtkuglehalskæden

Filtkuglerne stammer stadig fra firmajulegaven. En venlig kollega donerede sin "bæredygtige pose" til mig. Han stod ikke lige og skulle bruge sådan én. Jeg vil tro at ca. 7 af kuglerne herover stammer fra hans pose, ellers er både ring, armbånd og denne halskæde skabt af den ene pose.

Flere af den slags firmajulegaver!

Efteråret i en nøddeskal

Jeg gik en tur i skoven i dag. Jeg har sjældent set noget så smukt. Ikke fordi jeg tror skoven var smukkere i dag end på enhver anden efterårsdag. Men fordi jeg oplevede at bare se. Se, og intet andet.

Jeg tror det er det, der hedder bevidst nærvær. 

Efteråret. Det er lissom naturens mellem klokken 3 og 5 om eftermiddagen. Vi puster ud, mærker at vi nu kan hvile, trække os ind i os selv, være sammen med dem vi holder af og bare være til. Være nærværende. 

Og så tænker jeg, at sådan må det være at blive ældre. At modnes. Og så glæder jeg mig over, at jeg er på vej dertil.



* 

At flyve som et forårsfrø

For sommerblomst at blive

Er kun at visne for at dø

Kan ingen frugt du give

Hvis modenhedens milde magt

Af livet selv du lærte

Da slår bag falmet rosendragt

Dit røde hybenhjerte

*

Tante Grøn revisited

Tante Lilla var sød og yndig og Tante Brun var rund og rar. Tante Grøn var sur og skrap. Med briller, nedadvendte mundvige og løftet pegefinger sørgede hun for at børnene blev indprentet nyttig lærdom. Sådan husker jeg hende.

Og så lige grøn...

Men når jeg nu åbner den gamle, heltistykkerelskede bog kan jeg se, at hun har et venligt glimt i øjnene, har et svagt punkt for Per og Lotte, OG redder en lille forladt kattekilling ned fra et høloft i et århundrede hvor pæne damer ellers absolut ikke klatrede på stiger.

Det kunne hverken Tante Lilla eller Tante Brun have gjort.

Det er okay, Tante Grøn! Jeg vil gerne dele min farve med dig. Og vedkende mig, at jeg nok altid har identificeret mig mest med dig, hvad enten jeg ville eller ej.

Denne Tante Grøn har lavet sig en halskæde. Af bomuldssnøre og glasperler:

Enderne med glashjerterne er lavet ved at sætte glashjerterne på perlestave, en lille rocaillesperle er sat over hvert hjerte for at skjule perlestaven og et øje er formet med perlestaven, hvor bomuldstråden er bundet fast. Knuden er skjult af de lysgrønne perler.

Hver perle på snoren er holdt på plads med enkle knuder på hver side af perlen.

Den færdige længde er ca. 150 cm i alt, men der går en del snor til knuder, så sæt en del mere snor af.

Ud i det blå

En gang i mellem lykkes det bare! Det der før var en lettere uordentlig samling af forskellige slags perler i poser, æsker og små dåser flyder pludselig sammen mellem hænderne på én, og bliver til et smykke. Ikke bare en række perler på en snor, men et smykke.

Grundidéen med de to parallelle tråde der lukkes ved at trækkes igennem en løkke hentede jeg i et amerikansk perlemagasin, Bead Star, som min mor havde med sig hjem fra det store udland, smækfyldt af inspiration. Det er synd, at den slags blade ikke står på kioskhylderne her i min lille by. Til gengæld har jeg levet meget længe på mit ene importerede eksemplar.

Halskædens "lås", metalringen som de to smykkewirer trækkes igennem er her den ene halvdel af en stavlås. I den lille løkke den har til at sætte en smykkewire i har jeg trukket to smykkewirer, som blev klemt fast med hver sin wireklemme. Og så gik jeg i gang med at trække perler på.

Jeg har brugt perler i forskellige størrelser, og når man gør det, er det vigtigt jævnlig at prøve halskæden på, så man ser, hvordan de store perler kommer til at ligge i forhold til hinanden når kæden kommer på, og den yderste smykkewire skal en længere tur rundt om halsen end den inderste. Ligger to store perler klods op ad hinanden kommer halskæden til at ligge ujævnt.

Begge wirer er afsluttet med et vedhæng med (fra oven) en lille perle, en stor blå glasperle og til sidst en eller to småperler igen.

Så da jeg havde trukket de sidste rocaillesperle på wirerne lod jeg dem ligge lidt. Jeg tog to perlestave, trak perler på til to ikke helt ens vedhæng der klædte hinanden og lavede et øje på hver perlestav.

Til sidst satte jeg vedhængene på enderne af hver sin wire vha. en wireklemme.

Men husk lige: vedhængenes glasperler skal selvfølgelig kunne komme igennem stavlåsen! Og nummer to vedhæng man trækker igennem skal også kunne komme igennem, når nummer et allerede er igennem og fylder lidt.

Det er, hvad der kan komme ud af at gå og klatkøbe perler når man ser noget til ikke ret mange penge i en farve man bare rigtig godt kan lide. Så ender man ofte med en samling af perler der faktisk klæder hinanden rigtig godt, og som ikke bare er en uordentlig samling materialer, men et potentiale for et smykke man bliver rigtig glad for!