Viser opslag med etiketten ørenringe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ørenringe. Vis alle opslag

torsdag den 3. november 2011

Efteråret i en nøddeskal


Jeg gik en tur i skoven i dag. Jeg har sjældent set noget så smukt. Ikke fordi jeg tror skoven var smukkere i dag end på enhver anden efterårsdag. Men fordi jeg oplevede at bare se. Se, og intet andet.

Jeg tror det er det, der hedder bevidst nærvær. 

Efteråret. Det er lissom naturens mellem klokken 3 og 5 om eftermiddagen. Vi puster ud, mærker at vi nu kan hvile, trække os ind i os selv, være sammen med dem vi holder af og bare være til. Være nærværende. 

Og så tænker jeg, at sådan må det være at blive ældre. At modnes. Og så glæder jeg mig over, at jeg er på vej dertil.



At flyve som et forårsfrø
For sommerblomst at blive
Er kun at visne for at dø
Kan ingen frugt du give
Hvis modenhedens milde magt
Af livet selv du lærte
Da slår bag falmet rosendragt
Dit røde hybenhjerte

*

torsdag den 8. september 2011

Mozart og smykkerne

Jeg hørte for nogen uger siden et radioprogram om Mozart. Det var spændende. Jeg blev siddende i bilen uden for Jysk for at høre det færdigt før jeg gik ind for at vælge hynder til havemøblerne.

Noget af det, jeg hæftede mig ved, var den enkle analyse af, hvorfor Mozarts musik tiltaler os så meget som det gør.

Det var blandt andet hans brug af gentagelser, sagde manden i radioen. Det menneskelige øre kan godt lide gentagelser. Men Mozart gav os mere end det, han gav os gentagelser med variationer.

Vi som lytter oplever altså både glæden ved at høre det kendte igen og fryden ved, at vi alligevel hører noget nyt.

Og er det ikke også lidt sådan når man har fundet en smykkemodel man holder af og som man laver i mange forskellige varianter? Man oplever glæden ved at gentagelsen og fryden ved at variere og gå på opdagelse.


Arvede svigermors skønne creoler
og tilsatte en jadeblomst på hver.

I en rodekasse i Kop&Kande dukkede en æske
akrylperler i uimodståelig orange op.

Festival-øreringene, de saftige gule æbler.

Og så de enkleste:
Creoler med færdigkøbte krussedullekugler.
I love it!

lørdag den 27. august 2011

Udspring

Overskyet dag
Kirsebær blomstrende
I solens sted
Kyohaku


Et par af mine allerførste ørenringe. Det eneste du skal kunne, er at sætte tre smykkedele på en perlestav, lave et øje og sætte resultatet på en dråbeformet creol. Så let er det. Så smukt bliver det.