Sådan laver du en perleklase

Måske er det en klase, måske er det et brombær der hænger under blomsten på halskæden her.

Halskæde med blomst og klase



Blomst og perleklase i close-up


Jeg har brugt klaseformen før, i mit orange efterårssmykke - inspireret dels af smykket her, dels af andre jeg har set rundt om på nettet. Selve smykket her er en let forbedret version af et Pandurosmykke.

Det kan gøres helt enkelt som på halskæden herover, og det kan se rigtigt avanceret ud. Brug f.eks. perler i blandede farver. Enten nuancer af samme farve, måske med en enkelt perle eller to der bryder monotonien, eller mere vovede, friske eller hverdagsagtige farvesammensætninger.

At lave klasen er meget enkelt:

Her er taget et lille stykke kæde, ca. 3-4 led, magen til kæden som blomsten hænger i.

Derefter tager man det antal perler man ønsker at klasen skal bestå af og trækker hver perle på en perlestav.

Derefter fæstnes hver perlestav med et øje omkring det led, hvor man ønsker at de skal sidde. Se f.eks. fordelingen af perler på led herunder (beklager, at billedet er uskarpt, jeg har ikke fundet ud af, hvordan jeg tager close-ups af detaljer).

Til sidst sættes klasen fast, hvor man ønsker at det skal sidde. Enten på et andet vedhæng som herover, eller direkte på snoren eller kæden som her.


Klasevedhæng, sådan.


Du kan lave klaser af små perler eller store perler - eller blandede store og små. Du kan lave tætte klaser og løse klaser. Fornemme klaser og uformelle klaser. Med andre ord er her et tema, der er klar til at du udforsker alle variationerne.

Jeg har som sagt fundet inspiration rundt om på nettet. Blandt andet har Ericas Butik ofte øreringe med perleklaser. I skrivende stund kan jeg f.eks. se et par sorte der passer præcis til halskæden hér.

God fornøjelse med perleklaserne.

Si loin, si proche

Den eneste ene

eller

Ensomhed

?

Efteråret i en nøddeskal

Jeg gik en tur i skoven i dag. Jeg har sjældent set noget så smukt. Ikke fordi jeg tror skoven var smukkere i dag end på enhver anden efterårsdag. Men fordi jeg oplevede at bare se. Se, og intet andet.

Jeg tror det er det, der hedder bevidst nærvær. 

Efteråret. Det er lissom naturens mellem klokken 3 og 5 om eftermiddagen. Vi puster ud, mærker at vi nu kan hvile, trække os ind i os selv, være sammen med dem vi holder af og bare være til. Være nærværende. 

Og så tænker jeg, at sådan må det være at blive ældre. At modnes. Og så glæder jeg mig over, at jeg er på vej dertil.



* 

At flyve som et forårsfrø

For sommerblomst at blive

Er kun at visne for at dø

Kan ingen frugt du give

Hvis modenhedens milde magt

Af livet selv du lærte

Da slår bag falmet rosendragt

Dit røde hybenhjerte

*

Ud i det blå

En gang i mellem lykkes det bare! Det der før var en lettere uordentlig samling af forskellige slags perler i poser, æsker og små dåser flyder pludselig sammen mellem hænderne på én, og bliver til et smykke. Ikke bare en række perler på en snor, men et smykke.

Grundidéen med de to parallelle tråde der lukkes ved at trækkes igennem en løkke hentede jeg i et amerikansk perlemagasin, Bead Star, som min mor havde med sig hjem fra det store udland, smækfyldt af inspiration. Det er synd, at den slags blade ikke står på kioskhylderne her i min lille by. Til gengæld har jeg levet meget længe på mit ene importerede eksemplar.

Halskædens "lås", metalringen som de to smykkewirer trækkes igennem er her den ene halvdel af en stavlås. I den lille løkke den har til at sætte en smykkewire i har jeg trukket to smykkewirer, som blev klemt fast med hver sin wireklemme. Og så gik jeg i gang med at trække perler på.

Jeg har brugt perler i forskellige størrelser, og når man gør det, er det vigtigt jævnlig at prøve halskæden på, så man ser, hvordan de store perler kommer til at ligge i forhold til hinanden når kæden kommer på, og den yderste smykkewire skal en længere tur rundt om halsen end den inderste. Ligger to store perler klods op ad hinanden kommer halskæden til at ligge ujævnt.

Begge wirer er afsluttet med et vedhæng med (fra oven) en lille perle, en stor blå glasperle og til sidst en eller to småperler igen.

Så da jeg havde trukket de sidste rocaillesperle på wirerne lod jeg dem ligge lidt. Jeg tog to perlestave, trak perler på til to ikke helt ens vedhæng der klædte hinanden og lavede et øje på hver perlestav.

Til sidst satte jeg vedhængene på enderne af hver sin wire vha. en wireklemme.

Men husk lige: vedhængenes glasperler skal selvfølgelig kunne komme igennem stavlåsen! Og nummer to vedhæng man trækker igennem skal også kunne komme igennem, når nummer et allerede er igennem og fylder lidt.

Det er, hvad der kan komme ud af at gå og klatkøbe perler når man ser noget til ikke ret mange penge i en farve man bare rigtig godt kan lide. Så ender man ofte med en samling af perler der faktisk klæder hinanden rigtig godt, og som ikke bare er en uordentlig samling materialer, men et potentiale for et smykke man bliver rigtig glad for!

Udspring

Overskyet dag

Kirsebær blomstrende

I solens sted
Kyohaku

Et par af mine allerførste ørenringe. Det eneste du skal kunne, er at sætte tre smykkedele på en perlestav, lave et øje og sætte resultatet på en dråbeformet creol. Så let er det. Så smukt bliver det. 

Sine qua non

Der er én teknik, der er uundværlig, hvis man vil bevæge sig så meget som ét skridt videre end perler-på-tråd: At kunne lave "et øje".

Et øje, er den løkke man laver øverst på en perlestav, der gør at perlestaven kan sættes sammen med eller på andre dele, f.eks. en creol, en kæde eller en anden perlestav. Mulighederne er legio.

Den bedste vejledning til at lave et øje, har jeg fundet på Jigsaws hjemmeside under "Sådan laver du et vedhæng...". I deres "Tips og Tricks"-sektion er der i det hele taget meget godt at finde.

Det kræver øvelse. Vi har alle lavet vinde og skæve øjer i massevis indtil teknikken endelig er der.

Når man øver sig, kan det komme til at se sådan ud: