Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag

søndag den 22. januar 2012

Halskæde af filtkugler

Så kom inspirationen endelig, og filtkuglearmbåndet og filtkuglefingerringen har fået en opfølger. Inspirationen er en halskæde på en gine i vinduet af butikken lige overfor kontoret.

Halskæde af filtkugler
 Egentlig skulle den tynde del af halskæden have fyldt halvdelen af kæden, men jeg havde ikke små perler nok, og så blev det sådan her i stedet.

Nu vil tid og brug vise, om jeg bliver tilfreds med det mindre stykke perler, eller om jeg må ud og anskaffe flere småperler for at lave det om. Jeg håber selvfølgelig det første.

Detalje af filtkuglehalskæden
Filtkuglerne stammer stadig fra firmajulegaven. En venlig kollega donerede sin "bæredygtige pose" til mig. Han stod ikke lige og skulle bruge sådan én. Jeg vil tro at ca. 7 af kuglerne herover stammer fra hans pose, ellers er både ring, armbånd og denne halskæde skabt af den ene pose.

Flere af den slags firmajulegaver!

søndag den 8. januar 2012

Sådan laver du en perleklase

Måske er det en klase, måske er det et brombær der hænger under blomsten på halskæden her.


Halskæde med blomst og klase


Blomst og perleklase i close-up

Jeg har brugt klaseformen før, i mit orange efterårssmykke - inspireret dels af smykket her, dels af andre jeg har set rundt om på nettet. Selve smykket her er en let forbedret version af et Pandurosmykke.

Det kan gøres helt enkelt som på halskæden herover, og det kan se rigtigt avanceret ud. Brug f.eks. perler i blandede farver. Enten nuancer af samme farve, måske med en enkelt perle eller to der bryder monotonien, eller mere vovede, friske eller hverdagsagtige farvesammensætninger.

At lave klasen er meget enkelt:

Her er taget et lille stykke kæde, ca. 3-4 led, magen til kæden som blomsten hænger i.

Derefter tager man det antal perler man ønsker at klasen skal bestå af og trækker hver perle på en perlestav.

Derefter fæstnes hver perlestav med et øje omkring det led, hvor man ønsker at de skal sidde. Se f.eks. fordelingen af perler på led herunder (beklager, at billedet er uskarpt, jeg har ikke fundet ud af, hvordan jeg tager close-ups af detaljer).

Til sidst sættes klasen fast, hvor man ønsker at det skal sidde. Enten på et andet vedhæng som herover, eller direkte på snoren eller kæden som her.


Klasevedhæng, sådan.


Du kan lave klaser af små perler eller store perler - eller blandede store og små. Du kan lave tætte klaser og løse klaser. Fornemme klaser og uformelle klaser. Med andre ord er her et tema, der er klar til at du udforsker alle variationerne.

Jeg har som sagt fundet inspiration rundt om på nettet. Blandt andet har Ericas Butik ofte øreringe med perleklaser. I skrivende stund kan jeg f.eks. se et par sorte der passer præcis til halskæden hér.

God fornøjelse med perleklaserne.

torsdag den 3. november 2011

Efteråret i en nøddeskal


Jeg gik en tur i skoven i dag. Jeg har sjældent set noget så smukt. Ikke fordi jeg tror skoven var smukkere i dag end på enhver anden efterårsdag. Men fordi jeg oplevede at bare se. Se, og intet andet.

Jeg tror det er det, der hedder bevidst nærvær. 

Efteråret. Det er lissom naturens mellem klokken 3 og 5 om eftermiddagen. Vi puster ud, mærker at vi nu kan hvile, trække os ind i os selv, være sammen med dem vi holder af og bare være til. Være nærværende. 

Og så tænker jeg, at sådan må det være at blive ældre. At modnes. Og så glæder jeg mig over, at jeg er på vej dertil.



At flyve som et forårsfrø
For sommerblomst at blive
Er kun at visne for at dø
Kan ingen frugt du give
Hvis modenhedens milde magt
Af livet selv du lærte
Da slår bag falmet rosendragt
Dit røde hybenhjerte

*

mandag den 22. august 2011

Sine qua non

Der er én teknik, der er uundværlig, hvis man vil bevæge sig så meget som ét skridt videre end perler-på-tråd: At kunne lave "et øje".

Et øje, er den løkke man laver øverst på en perlestav, der gør at perlestaven kan sættes sammen med eller på andre dele, f.eks. en creol, en kæde eller en anden perlestav. Mulighederne er legio.

Den bedste vejledning til at lave et øje, har jeg fundet på Jigsaws hjemmeside under "Sådan laver du et vedhæng...". I deres "Tips og Tricks"-sektion er der i det hele taget meget godt at finde.

Det kræver øvelse. Vi har alle lavet vinde og skæve øjer i massevis indtil teknikken endelig er der.

Når man øver sig, kan det komme til at se sådan ud: